Beskyttelse af naturen

Der er stadig en manglende bevidsthed om de konsekvenser, som kriminalitet mod vilde dyr og planter har for økosystemer og beskyttede arter. Måden at beregne denne skade på, så den kan blive et nyttigt og pålideligt instrument i forbindelse med retsforfølgelse og retssager, er et emne, der skal udforskes yderligere. Der findes allerede nogle gode eksempler. I Finland er anklagemyndigheden f.eks. forpligtet til at arbejde med en "prisliste", som beregner skaderne på økosystemer og beskyttede arter. Det drejer sig om alt fra mindre overtrædelser til vildtarter, hvor der er tale om alvorlige truede arter.

Det er en prioritet i EU at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2020. Gennemførelsen af EU's naturlovgivning (fugle- og habitatdirektiverne) er afgørende for at nå EU's 2020-mål for biodiversitet. Gennemførelsen og håndhævelsen skal dog forbedres.

I 2015 blev der undersøgt et godt eksempel på et "lukket" reguleringssystem under jagtforordningen i Slovenien med bløde og hårde kontrolforanstaltninger, som blev fundet nyttigt af flere medlemsstater. Derfor blev der i 2017 arrangeret et studiebesøg i Slovenien for at se, hvordan systemet fungerede i praksis. I 2019-2020 er der blevet sendt et online spørgeskema ud til inspektorater fra medlemslande, Birdlife-medlemmer og Face-medlemmer. På baggrund af analysen af besvarelsen af spørgeskemaet vil to lande blive udvalgt til en fælles inspektion i 2021.

Den alarmerende nedgang i Europas biodiversitet har fået Den Europæiske Union (EU) til at vedtage to vigtige retsakter - habitat- og fugledirektiverne - for at bevare Europas mest værdifulde arter og levesteder i hele deres naturlige udbredelsesområde i EU.

Gennemførelsen af EU's handlingsplan mod handel med vilde dyr og planter kræver bred støtte, ikke blot fra EU-institutionerne, men også fra EU-agenturerne - Europol og Eurojust -, medlemsstaterne og deres relevante agenturer, EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader i tredjelande.

I 2014 blev det første grønne IMPEL Review Initiaive (IRI) gennemført i Rumænien, og det andet grønne IRI vil blive gennemført i maj 2016 i Italien. Der blev identificeret bedste praksis og muligheder for forbedringer. Rumænien pegede på et fokusområde, hvor de ønsker at udveksle viden og ekspertise, nemlig om organiseringen af miljø- og naturbeskyttelsesagenturer (adskilte eller fusionerede). Under workshoppen i Rumænien i 2015 identificerede arbejdsgruppen spørgsmålet om "ulovlig jagtturisme" som en mulighed for at samarbejde om at identificere omfanget af denne aktivitet og at identificere lovlige og ulovlige aspekter. Dette var baseret på en præsentation fra en anklager i Rumænien. Denne sag havde dyb indvirkning på naturbevaringsstatus, og det blev fortalt, at de ulovlige aktiviteter stadig fortsætter. I forvaltningsplanen for ekspertgruppen om naturbevaring indeholder "rygradstrukturen" en cyklus fra en IRI-aktivitet, som følges op af et ekspertgruppemøde året efter.

Fugle- og habitatdirektiverne er centrale for at nå EU's 2020-mål om at standse og vende tabet af biodiversitet, som stats- og regeringscheferne har godkendt. Kommissionen har vedtaget en ambitiøs strategi for at nå dette mål, der består af seks mål. Mål 1 i denne strategi er fokuseret på "fuld gennemførelse af EU's naturlovgivning for at beskytte" biodiversiteten og kræver en betydelig forbedring af bevaringsstatus.

I forlængelse af det generelle IMPEL Review Initiative (IRI) har dette projekt til formål at give et billede af den aktuelle situation i en medlemsstat eller i visse områder af en medlemsstat med hensyn til gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivningen om naturbeskyttelse, hovedsagelig fugle- og habitatdirektiverne. Resultaterne er identificeret god praksis og muligheder for forbedringer.

Gennemførelsen af EU's tømmerforordning er stadig utilfredsstillende, hvilket fremgår af de seneste undersøgelser, som Kommissionen har foretaget. Resultatet af undersøgelserne understøttes af parallelle analyser fra ikke-statslige organisationer (f.eks. WWF's 2014-barometer, ClientEarth, Greenpeace). Manglen på effektiv og ensartet gennemførelse og håndhævelse af EU's tømmerforordning er bekymrende, da det kan bringe instrumentet i fare og få negative konsekvenser for hele FLEGT-handlingsplanen.

Dette projekt består af to faser. Det startede i 2014 med projektet "Naturbeskyttelse i forbindelse med tilladelser og inspektion af industrianlæg Gennemførelse af art. 6, stk. 3, i habitatdirektivet". De vigtigste resultater af projektet i 2014 konkluderede, at der er behov for at forbedre kendskabet til og brugen af EU-vejledning og bevidstgørelsesforanstaltninger, dele eksisterende nationale vejledninger og videnskabelige undersøgelser, udveksle viden om screeningskriterier og vurderingsmetoder, f.eks. accepteret praksis: brug af kritiske belastninger (CL), kriterier for tab af levesteder (Fachkonventionen DE), nye tilgange f.eks. til vurdering af kvælstofdeposition. Det blev også foreslået at udvikle en målrettet brugervenlig vejledning.

I 2014 blev den første "grønne" IRI gennemført i Rumænien. Der blev identificeret bedste praksis og muligheder for udvikling. I løbet af IRI'en påpegede den rumænske nationale miljøvagt (NEG), at visse resultater af IRI'en var overbevisende i deres analyse, og at der bør arbejdes videre for at hjælpe dem med at gennemføre resultaterne. NEG anmodede derfor om en udveksling af viden og ekspertise med fokus på f.eks. organiseringen af miljø- og naturbeskyttelsesagenturer: bør de adskilles eller fusioneres?

EU's habitat- og fugledirektiver beskytter Europas biodiversitet. Flyvepladserne dækker en stor del af Europa, er spredt ud over hele kontinentet og huser en lang række af Europas levesteder, plante- og dyrearter.

I de senere år har der været en stigende bevidsthed om nødvendigheden af at integrere svampe (makrosvampe) i de europæiske miljøpolitikker på lige fod med dyr og planter for at beskytte dem i deres naturlige levesteder. På trods af det fokuserer den europæiske miljølovgivning i øjeblikket på at beskytte planter og dyr og udelukker svampe, som er vigtige komponenter i terrestriske levesteder. Desuden kan makrosvampe bruges som indikatorer til at beskrive miljøforholdene i skove og andre terrestriske levesteder.

Wolf populations have spread all over Europe because of the growth of the population. Countries that have not had wolves for decades or more have lost all experience on dealing with wolves and with wolf related wildlife crime.