Vand og jord

Håndtering af forurenede grunde er en proces, der foregår i forskelligt tempo i medlemslandene. Det skyldes til dels forskelle i lovgivningen, som betyder forskellige definitioner, f.eks. "potentielt forurenede grunde", "forurenede grunde" og "oprensede grunde". Af denne grund lancerede Europa-Kommissionen-JRC et initiativ med EEA-EIONET-netværket for at finde fælles definitioner og en undersøgelse i medlemsstaterne i 2018 (https://ec.europa.eu/jrc/en/publication/statuslocal-soil-contamination-europe-revision-indicator-progress-management-contaminated-sites), der resulterede i definitionen af 6 lokalitetsstatusser.

Grundvand er og forbliver en værdifuld ressource for miljøet og forskellige menneskelige aktiviteter. Miljømæssige og menneskeskabte belastninger af denne ressource omfatter bl.a.: klimaændringer (tørke, oversvømmelser osv.), (over)indvinding og forurening (punktkilder og diffus forurening). Genbrug af vand, vandbuffering og infiltration er nogle af de mulige foranstaltninger til at mindske vores behov for fersk grundvand og til at genopbygge dets oplagring. Ikke desto mindre vil det fortsat være nødvendigt at bore og indvinde grundvand til forskellige formål. Grundvandsmangel er ikke længere et problem, der udelukkende vedrører tørre lande eller Middelhavslandene. De seneste længerevarende tørkeperioder har gentagne gange gjort det klart, at grundvandsforekomsterne skal forvaltes omhyggeligt (indvinding såvel som genopfyldning) i alle medlemsstater og lande i Europa.

I mange år har flere forskningsorganer arbejdet med overvågning af hvaler ved hjælp af store fartøjer og færger som observationsplatforme. De to vigtigste europæiske netværk er FLT MED NETwork under ledelse af ISPRA og Atlantic Network under ledelse af ORCA (som hvert år offentliggør "State of European cetacean"). Netværkene udvides også til at omfatte de sydlige lande i Middelhavsområdet (f.eks. Tunesien og Marokko). Der er et stort behov for, at alle holdledere fra de forskellige forskningsorganer mødes og styrker samarbejdet, den bedste praksis og forbedringen af den fælles forskning og den fælles overvågningsprotokol samt udvider undersøgelsernes dækning.

Art. 4 i vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne bl.a. til at beskytte, forbedre og genoprette alle grundvandsforekomster med henblik på at opnå en god grundvandstilstand senest i december 2015 og til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at vende enhver betydelig og vedvarende stigende tendens i koncentrationen af forurenende stoffer. I virkeligheden var 25 % af grundvandsforekomsterne i EU (og f.eks. 36 % i Tyskland) imidlertid i 2015 i kemisk dårlig tilstand, hovedsagelig på grund af forurening med nitrater og pesticider fra landbruget. Ifølge en rapport fra EEA fra 2018 er det samlede areal med grundvandsforekomster med en konstateret stigende forureningstendens stadig næsten dobbelt så stort som arealet med en omvendt tendens (9,9 % mod 5,9 % af arealet).

Projektet (SWETE-Safeguarding the Water Environment Throughout Europe, fase I-V) har til formål at opbygge en fælles forståelse af vores lovgivningsmæssige tilgange, opbygge ekspertnetværk og udvikle fælles ressourcer for at forbedre den tekniske modstandsdygtighed på vandmiljøområdet (og specifikt i forbindelse med gennemførelsen af vandrammedirektivet). SWETE fase VII og 2021-projektet om bæredygtig jordspredning fokuserer på undersøgelsen af jordbundens evne til at optage forurenende stoffer fra jordspredning.

Denne arbejdspakke har til formål at hjælpe medlemsstaterne med overgangen til en cirkulær økonomi inden for vandkredsløbet. Gennem udveksling af god praksis inden for vandforvaltning i byer, industri og fødevareproduktion med hensyn til vandanvendelse og genbrug (anvendelse af renset spildevand som en alternativ vandkilde) er det hensigten at identificere og forbedre løsninger med hensyn til effektiv vandanvendelse (under hensyntagen til både kvalitets- og kvantitetsaspekter), som kan bidrage til løsninger med nul forurening.

I Rådets konklusioner om bekæmpelse af miljøkriminalitet (8. december 2016) anerkendes IMPEL's rolle i bekæmpelsen af miljøkriminalitet, men det er en vanskelig opgave at finde en fælles definition af "vandkriminalitet". Desuden bliver vandrelaterede forbrydelser ofte omkodet under andre lovovertrædelser - som f.eks. svig, korruption, menneskehandel, dokumentfalsk, terrorisme - på grund af manglende systematisk analytisk tilgang. Arten og omfanget af disse former for aktiviteter er stadig relativt ukendt. På denne baggrund har dette forslag til formål at øge kendskabet til vandkriminalitet ved at inddrage IMPEL-fællesskabet i et projekt, der har til formål at indsamle og dele oplysninger om emnet, dets forekomst, opfattelse og forvaltning hos de kompetente myndigheder.

Projektet har til formål at skabe grundlaget for udviklingen af selvstændige peer review-aktiviteter i nationale netværk af miljømyndigheder og -agenturer. Det kan bruges som et instrument til at forbedre egne præstationer gennem dialog, samarbejde og udveksling af god praksis mellem de ligestillede, der tilhører samme netværk.

Minedrift har altid været en kilde til råstoffer for mennesket, men har samtidig skabt mange miljøproblemer. Store mængder udvindingsaffald, der ofte er forladt, er kilder til forurening og områder med geoteknisk og hydrogeologisk ustabilitet. Efter adskillige ulykker i forbindelse med mineaktiviteter har Europa-Kommissionen i dag vedtaget direktiv 2006/21/EF om håndtering af affald fra udvindingsindustrien (kendt som minedirektivet), som ændrer direktiv 2004/35/EF.

Europa-Kommissionen har bedt IMPEL om at udvide og anvende sin reguleringskapacitet i ekspertgruppen for vand og jord. Effektiv forvaltning af vand- og jordressourcer (både kvalitet og kvantitet) er afhængig af god planlægning og levering baseret på data, information og faglig vurdering. Det er vigtigt, at den økonomiske vækst i de enkelte medlemsstater understøtter en planlagt bæredygtig beskyttelse og udnyttelse af vand- og landressourcerne. Desuden udgør ECA-initiativet, der fremmes af Europa-Kommissionen, nye udfordringer, især hvad angår punkt 5 (udarbejdelse af vejledende dokumenter om god praksis for sikring af miljøoverholdelse i landdistrikterne (i relation til jord og vand)), som skal undersøges og drøftes for at finde frem til forslag til opfyldelse af det ambitiøse IMPEL's videre udviklingsperspektiv.

Mange floder, søer og vandløb i EU er langt fra den gode vandtilstand, som de ifølge EU's vandrammedirektiv skulle have opnået i december 2015 eller senest i 2027. I Tyskland har f.eks. kun 10 % af floderne og vandløbene en god økologisk og kemisk tilstand på grund af forurening med spildevand, landbrugsgødning og pesticider, kraftig kanalisering, blokering af dæmningsbarrierer samt byudvidelse og arealforsegling i afvandingsområderne. For at reducere og vende disse påvirkninger af vandstatus er det nødvendigt at vurdere dem på en integreret måde og omhyggeligt prioritere de nødvendige foranstaltninger.

Europa-Kommissionen har udpeget dette projektområde som en prioritet for IMPEL. Den fremhævede, at der er ringe overholdelse af vandrammedirektivet (diffus forurening og ulovlig indvinding) og nitratdirektivet, og at der er konstateret en kløft mellem "miljø-" og "landbrugsinspektorater". De ønskede derfor et øget netværkssamarbejde mellem de forskellige tilsynsmyndigheder for at opnå en højere grad af overholdelse af reglerne i landbrugssektoren, en udveksling af relevante oplysninger og nuværende bedste praksis med hensyn til diffus forurening og kontrol med nitrat.

Balancen mellem en konkurrencedygtig landbrugsproduktion og beskyttelse af vandøkosystemerne er et anliggende for EU's medlemsstater inden for den fælles landbrugspolitik (CAP) og vand rammedirektiv (WFD). Instrumenter til at opnå bæredygtig anvendelse af pesticider er frivillige forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug, der finansieres inden for rammerne af programmerne for udvikling af landdistrikterne, og lovbestemte minimumskrav om krydsoverensstemmelse og grundlæggende foranstaltninger i henhold til vandrammedirektivet. For at nå målene om god tilstand i grund- og overfladevand er det i artikel 11, stk. 3, i vandrammedirektivet fastsat, at der skal foretages en revision og om nødvendigt opdatering af foranstaltningerne til forebyggelse og kontrol af pesticidanvendelse, og at de skal indgå i vandområdeplanerne. Den nationale regulering med henblik på at nå målene bør beskrives, og dette juridiske grundlag af grundlæggende foranstaltninger til forebyggelse og kontrol af pesticidanvendelse i henhold til direktivet (2009/128/EF) om bæredygtig anvendelse af pesticider bør identificeres i det program af foranstaltninger, som medlemsstaterne er ved at færdiggøre i december 2015 i henhold til vandrammedirektivet. Endvidere bør der i henhold til vandrammedirektivet udformes risikobaserede (operationelle) overvågningsprogrammer for at følge behovet for foranstaltninger med henblik på at reducere forurenende stoffer i grund- og overfladevand. Disse overvågningsomkostninger dækkes i medlemsstaterne i et vist omfang af offentligheden og pesticidbrugerne. Gennemførelsen af vandrammedirektivet har været i gang i den første forvaltningscyklus, og der er forskellige mangler i gennemførelsen i medlemsstaterne, afhængigt af forudsætninger og nationale problemer og muligheder. IMPEL-netværket har planer om at udveksle planer og strategier for at lette den videre gennemførelse af vandrammedirektivet i national lovgivning med henblik på at opnå en harmoniseret balance mellem obligatoriske og frivillige foranstaltninger og en harmoniseret anvendelse af princippet om, at forureneren betaler, når omkostningerne til overvågning skal deles.

Nitratforurening fra landbruget er et vigtigt område for IMPEL at arbejde med på grund af den dårlige overholdelse af vandrammedirektivet og nitratdirektivet. I 2013 blev der afholdt et vellykket projekt med henblik på at etablere netværk mellem landbrugs- og miljøinspektører inden for diffus forurening og nitratdirektivet. Der blev afholdt to feltbesøg med henblik på at undersøge de to primære emneområder. Medlemmerne af projektet identificerede, at de ønsker at fortsætte arbejdet på dette område gennem udvikling af flere udvekslingsbesøg og gennem udvikling af et vejledningsdokument for at dele god praksis, der er identificeret på dette område, med henblik på at fremme gennemførelsen.

Overudnyttelse forekommer ikke kun til vandingsformål, men også til industrielle og civile formål og kan i nogle tilfælde forårsage dramatiske virkninger på jordbundsdannelser. Typiske tilfælde af ulovlig vandindvinding forekommer, når brønde drives uden tilladelse, eller når vand pumpes op fra floder eller kanaler uden tilladelse. Jordobservation (EO), især satellitbaseret telemåling, kan give veletablerede metoder til overvågning af vandindvinding. Påvisning af ulovlig vandindvinding er et yderligere skridt fremad og kan kun lade sig gøre, hvis tilladelserne er organiseret i et ordentligt GIS. I første omgang kan EO-metoderne til overvågning af vandindvinding opsummeres som følger:

IMPEL organiserer jordbundskonferencen 2015 med henblik på at udveksle erfaringer og støtte gennemførelsen af bedste praksis for jordbundsbeskyttelse blandt praktikere på EU-plan. Baggrunden er det "Internationale Jordbundsår", som FN har erklæret for dette år, og generelt muligheden for at udvikle initiativer til bevidstgørelse om beskyttelse af dette vigtige miljøområde.