Der har været en stigning i antallet af lovkrav om finansiel hensættelse til miljøforpligtelser i de seneste år. Flere jurisdiktioner kræver finansiel hensættelse for flere typer af operationer.
Lovgivningsmæssige krav om finansiel hensættelse er beskrevet i detaljer i IMPEL-rapporten fra 2016 om Finansiel hensættelse – Beskyttelse af miljøet og de offentlige kasser og stammer generelt fra:
- EU-direktiver og -forordninger (f.eks. deponidirektivet, direktivet om mineaffald, forordningen om grænseoverskridende overførsel af affald og direktivet om geologisk lagring af kuldioxid),
- Internationale konventioner og .
- dansk lovgivning.
Operatører og industrier kan også vælge at erhverve finansielle bestemmelser på eget initiativ som en del af god forretningspraksis.
Europa-Kommissionen har udsendt vejledning (f.eks. om mekanismer til finansiel sikkerhedsstillelse for direktivet om geologisk lagring), men medlemsstaterne kan generelt selv bestemme, hvilken type mekanisme til finansiel sikkerhedsstillelse der er acceptabel for at opfylde EU's krav. Nogle medlemsstater offentliggør national lovgivning eller vejledning, der beskriver de typer mekanismer, der er acceptable, under hvilke omstændigheder og i nogle tilfælde kan specificere beløbet. Nogle tilsynsmyndigheder kan supplere finansielle bestemmelser med andre bestemmelser, der har til formål at begrænse ophobningen af forpligtelser. Et eksempel på dette er Alberta Energy Regulator's opkrævning af ikke-refunderbare gebyrer for inaktiv opgørelse
.Det er vigtigt at erkende, at der ikke findes en enkelt tilgang, der kan anvendes i enhver given situation, når det gælder tilvejebringelse og levering af finansielle hensættelser. Samspillet mellem selskabsret, insolvensret og miljølovgivning er komplekst og forskelligt fra land til land. Mekanismer, der fungerer i én jurisdiktion, kan give uventede problemer i en anden på grund af forskelle i en række faktorer, herunder juridiske traditioner og national lovgivning. Desuden kan de mekanismer, der er til rådighed, variere. Andre faktorer, der afgør, hvilke typer mekanismer der er acceptable for myndighederne, kan omfatte miljøansvarets art (forudset eller uforudset), ansvarets finansielle profil, driftens art og myndighedernes erfaring med den pågældende type foranstaltning. Brugere af denne vejledning rådes til at fastslå disse fakta for deres land, branche, operatør og ansvar.
Finansielle ydelser er ikke et universalmiddel, og den beskyttelse, der ydes af finansielle ydelser, kan være begrænset, især i tilfælde af ulovlige aktiviteter. Visse ulovlige aktiviteter (f.eks. dumpning af affald) finder sted helt uden for de tilladelses- og retssystemer, hvorunder de finansielle bestemmelser er etableret. Ulovlige aktiviteter kan også bringe tilstrækkeligheden og retssikkerheden af de finansielle bestemmelser i fare, selv når de er på plads. Et eksempel er nedlæggelse af et affaldsbehandlingsanlæg, hvor der oplagres affald ud over tilladelsesgrænserne; den finansielle hensættelse ville ikke være tilstrækkelig, hvis den blev beregnet ud fra tilladelsesgrænserne. Ulovlige aktiviteter kan også gøre finansielle hensættelser ugyldige fra et juridisk perspektiv på grund af udelukkelsesklausuler for ulovlige handlinger. Der er en del diskussion i kapitlet om andre tilgange til miljøansvar, som er relevant for håndhævelse af ulovlige aktiviteter.