3.3.1. TILGÆNGELIGE RESSOURCER

I Spanien er der i henhold til miljøansvarsloven et lovkrav om, at operatører skal udføre en risikovurdering for at identificere operationens risikoscenarier, score disse scenarier baseret på sandsynligheden for forekomst og et miljøskadeindeks og derefter vælge det scenarie, der repræsenterer 95 % af risikoen.

Ministeriet for den økologiske omstilling og den demografiske udfordring (Spanien) har udviklet tre værktøjer (ARM-IDM-MORA), som hjælper operatører med at udarbejde miljørisikovurderinger og beregne størrelsen af den obligatoriske økonomiske sikkerhedsstillelse.

Modelo de Oferta de Responsabilidad Ambiental (MORA), 2014 beregner potentielle omkostninger til afhjælpning af miljøskader. MORA-modellen er et opfølgende ikke-obligatorisk værktøj til beregning af potentielle omkostninger til afhjælpning af miljøskader. Den kræver oplysninger om det sted, hvor skaden ville opstå, den agent, der forårsager skaden (f.eks. brændstof, brand), omfanget af de berørte naturressourcer (f.eks. antallet af arter, mængder af jord eller vand) og skadens reversibilitet. MORA-modellen indeholder miljødata for Spanien, vælger den bedste afhjælpningsmetode (som kan justeres) og indeholder enhedsomkostninger for afhjælpningsmetoderne. De betragtede receptorer er vand (grundvand, floder, hav), jord, arter og habitater. Dens største potentiale er som en ex-ante metode, selvom den kan bruges til at hjælpe med evalueringer ex-post.

Værktøjet Environmental Risk Assessments (ARM) hjælper operatører med at udarbejde miljørisikovurderinger.

Værktøjet Environmental Damage Index (IDM) giver operatøren mulighed for at estimere alvorligheden af miljøskaden for hvert risikoscenarie, der er identificeret i miljørisikovurderingen. Det gør det muligt at sammenligne de forskellige scenarier og vælge et referencescenarie, der skal danne grundlag for beregningen af den obligatoriske finansielle garanti.

Det rapporteres, at mange sektorer har udviklet elektroniske miljørisikoanalyser for deres branche, som forbindes med MORA-applikationen og automatisk henter estimerede genopretningsomkostninger for deres risikoscenarier, hvilket er meget nyttigt til risikostyringsformål.

Flere oplysninger på spansk findes på følgende link: Modelo de Oferta de Responsabilidad Ambiental (MORA), 2014. 

Den engelske version af værktøjerne er tilgængelig på

https://servicio.mapama.gob.es/mora/login.action?request_locale=en.

Vejledning på engelsk om værktøjerne er tilgængelig på følgende link Vejledningsdokument til gennemførelse af loven. En Brochure er også tilgængelig.

Irland har også udviklet (Guidance on assessing and costing environmental liabilities’ for costing potential liabilities arising from incidents (i.e. unforeseen liabilities).  Den er tilgængelig på følgende link http://www.epa.ie/pubs/advice/licensee/fp/. Det første trin er en standard risikovurdering (baseret på International Standards Organisations standarder) for at identificere, analysere og evaluere plausible risici for behandling. Vejledningen indeholder ikke-udtømmende lister over risici, der typisk opstår under overskrifterne: brændstofopbevaring; bulkopbevaring og håndtering (kemikalier, opløsningsmidler, mælk osv.); produktion; affaldshåndtering; luftrensning; spildevandsbehandling; dræning; deponering; brand; vejr; trafik; og arv. Risiciene prioriteres ud fra produktet af deres score for sandsynlighed og konsekvens. Derefter foreslås afhjælpende foranstaltninger, risikoejere udpeges, og tidsrammer for implementering specificeres.

Det andet trin er identifikation, kvantificering og omkostningsberegning af det plausible worst case-scenarie. Dette er den potentielle begivenhed, der udgør det maksimale miljøansvar (dvs. den højeste konsekvensscore fra oven). Det plausible worst case-scenarie er beskrevet i detaljer med hensyn til følgende:

• typer af materialer, der går tabt
• Mængden af tabte materialer
• involverede veje
• påvirkningens art og omfang
• krævede kontrol- og afhjælpningsforanstaltninger

Den hollandske model er udviklet som et værktøj til de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at udstede tilladelser til Seveso-virksomheder og IED bilag I-kategori 4  virksomheder (kemisk industri) i Holland for at hjælpe med at bestemme størrelsen af den finansielle sikkerhed, der er nødvendig for at dække omkostningerne ved afhjælpning af miljøskader.   En google-oversættelse af den hollandske model findes i bilag II. 

En engelsk oversættelse af kapitel 4 (som indeholder metoden) findes i bilag II til IMPEL-rapport 2017/22, opdateret 2018, som er tilgængelig på https://www.impel.eu/projects/financial-provision-what-works-when/

Tilgangen understøttes af antagelsen om, at virksomheden har en opdateret og gyldig tilladelse, og at virksomheden overholder sine miljøforpligtelser.  Rationalet bag modellen er baseret på effekter snarere end risici, og der tages udgangspunkt i virksomhedslukning (konkurs) som følge af en hændelse.  Dette skyldes, at denne type virksomhedslukning automatisk inkluderer de offentlige omkostninger, der kan følge af en almindelig virksomhedsophør.

Under forudsætning af, at en virksomhed overholder sin aktuelle tilladelse, opstår der i tilfælde af virksomhedslukning (konkurs) på grund af en miljøhændelse miljøomkostninger til bortskaffelse af lagre og affald og oprensning af jord-, overflade- og grundvandsforurening. Ikke-miljømæssige omkostninger (f.eks. økonomisk skade) er ikke en del af modellen.

Tilladelsesudbydere kan nemt udfylde modellen med oplysninger, som virksomheder allerede skal give, når de ansøger om tilladelse. Efter at have gennemført et begrænset antal trin resulterer anvendelsen af modellen i et beløb for den finansielle garanti, hvormed eventuelle ikke-dækningsberettigede miljøomkostninger (stort set) kan dækkes i tilfælde af virksomhedslukning.

Tre komponenter bestemmer omfanget af den finansielle sikkerhed:

1. Omkostninger til fjernelse og behandling af affald;
2. Sanering af jord og grundvand; og
3. Rensning og oprensning af overfladevand.

Den samlede størrelse af den finansielle sikkerhed bestemmes ved at lægge de beregnede omkostninger for de tre komponenter sammen. 

Der er en betydelig mængde information om krav under internationale maritime oliespildsoprydningsfonde på International Oil Spill Funds (international fond for kompensation for olieforurening) hjemmeside. Forskningen har især undersøgt sammenhænge med faktorer som kulbrinttype og spildt mængde. Der har også været forsøg på at udvikle formler og modeller, der bruger disse faktorer og andre faktorer som geografisk placering, kystlinjetype, miljømæssige og socioøkonomiske træk og oprydningsstrategi. Selv om disse forsøg skal betragtes med forsigtighed på grund af datasættenes begrænsninger og kompleksiteten i det virkelige liv, er de en indikation af mulige tilgange til udvikling af formler eller standardværdier.