Der er tre hovedkategorier af personer, der kan blive fundet ansvarlige: moderselskaber, direktører og ledere og en bredere kategori af "relaterede personer".
Moderfirmaer
Der kan være tilfælde, hvor et moderselskab (dvs. en aktionær) til en operatør kan holdes ansvarlig for miljøforpligtelser. Før vi diskuterer disse tilfælde, skal to grundlæggende principper i selskabsretten, som findes i mange, hvis ikke de fleste jurisdiktioner, understreges. For det første behandles hvert selskab ved stiftelsen som en separat juridisk person i forhold til aktionærerne (f.eks. moderselskabet). Det betyder, at aktionærerne under normale omstændigheder ikke kan holdes ansvarlige for selskabets gæld og forpligtelser. For det andet har aktionærer (f.eks. moderselskaber) begrænset ansvar, hvilket betyder, at hvis selskabet bliver insolvent, skal de kun bidrage med det beløb, der eventuelt ikke er betalt for de aktier, de ejer i selskabet. I hvilket omfang disse to principper respekteres i en juridisk jurisdiktion, afhænger af dens juridiske tradition. Nogle jurisdiktioner vil f.eks. have lettere ved at se bort fra princippet om særskilt juridisk personlighed end andre.
Hvis et moderselskab skal holdes ansvarligt, vil dets ansvar normalt opstå under to omstændigheder. For det første, når moderselskabet ud fra en fortolkning af lovgivningen anses for at være den ansvarlige person. Dette betegnes ofte som "direkte" ansvar. Hvis den ansvarlige person f.eks. anses for at være den person, der ‘driver’ eller ‘kontrollerer’ den relevante aktivitet (f.eks. EU's ELD), vil et moderselskab, der anses for at have ‘drevet’ eller ‘kontrolleret’ aktiviteten, være den ansvarlige person. Retspraksis fra USA's højesteret (United States v Bestfoods, 524 U.S. 51 (1998)) siger, at der under amerikansk lov er omstændigheder, hvor et moderselskab kan anses for at ‘drive’ sit datterselskabs anlæg. Men disse omstændigheder er restriktive og er blevet fortolket snævert af efterfølgende domstole.
For det andet kan moderselskabet holdes ansvarligt for datterselskabets gæld og forpligtelser. Dette betegnes ofte som "indirekte" eller "afledt" ansvar. Det skal bemærkes, at denne form for ansvar er helt anderledes end den første kategori, hvor moderselskabet holdes ansvarligt for sine egne handlinger. Indirekte (eller afledt) ansvar kan opstå, når datterselskabets "virksomhedsslør" er blevet gennemhullet eller løftet. I selskabsretten er udtrykket "virksomhedsslør" et metaforisk udtryk for princippet om, at en virksomhed, når den er stiftet, er en juridisk person, der er adskilt fra sine aktionærer med egne rettigheder og forpligtelser. Når ‘virksomhedssløret’ er ‘gennemboret’ eller ‘løftet’, vil domstolene se bort fra datterselskabets separate juridiske personlighed og pålægge dets gæld til dets moderselskab (eller dets aktionærer mere generelt). Igen vil det være den juridiske tradition i den pågældende jurisdiktion, der afgør, i hvilket omfang dette er muligt. I nogle jurisdiktioner er der dog specifikke bestemmelser om et sådant ansvar, hvis et datterselskab bliver insolvent eller går konkurs. Et eksempel er Grenelle 2-lovgivningen, der blev vedtaget i Frankrig i 2010. Lovgivningen indeholder bestemmelser, der kan kræve, at moderselskabet til et datterselskab, der står over for likvidation, betaler en del af eller alle omkostningerne til afhjælpning af miljøskader på bestemte anlæg, hvis moderselskabets uagtsomhed har bidraget til datterselskabets tab af aktiver.
Direktører og ledende medarbejdere
I lighed med moderselskaber kan direktører og ledende medarbejdere i nogle jurisdiktioner også være underlagt direkte eller indirekte (eller afledt) ansvar for afhjælpning af miljøskader.
Den måske mest kendte sag er Northstar Aerospace (Canada) Inc. som drev en produktionsfacilitet for helikoptere og flydele i Cambridge, Ontario, fra 1981 til 2010. Efter virksomhedens konkurs i 2012 beordrede Ontarios miljøministerium 12 tidligere direktører og funktionærer i Northstar til at gennemføre foranstaltninger for at afhjælpe triklorethylen og hexavalent krom i grundvand, der migrerede fra anlægget til et boligområde. Tilsynsmyndigheden havde tidligere krævet, at Northstar udførte oprydningen. Sagen blev til sidst afgjort for 4,75 millioner canadiske dollars.
Der findes også retspraksis fra High Court of Ireland om både den direkte (Ronan v Clean Build Ltd. og Cork CC v O’Regan) og indirekte (eller afledt) (Wicklow CC v Fenton og Environmental Protection Agency v Neiphin Trading Ltd) ansvar for direktører.
Der er også retspraksis fra High Court i Irland.Der kan også være muligheder for at forfølge direktører personligt i henhold til bestemmelser i insolvens- eller likvidationslovgivningen under omstændigheder, hvor de har været uagtsomme eller overtrådt deres pligter over for virksomheden, som f.eks. bestemmelserne i Storbritannien i afsnit 212 i Insolvency Act 1996.
Relaterede personer
I 2016 ændrede regeringen i Queensland, Australien, Environmental Protection Act 1994 (Qld) for at bemyndige Department of Environment and Heritage Protection til at pålægge ‘relaterede personer’ at afhjælpe miljøskader, hvis operatøren indleder formel insolvensbehandling (administration, likvidation eller konkursbehandling) og dermed ikke kan betale for afhjælpning af miljøskader, som den er ansvarlig for.
‘Related persons’ under ‘chain of responsibility’ amendments are: a holding company (i.e. operatørens moderselskab); et associeret selskab, der ejer jord, hvor operatøren udfører eller har udført specificerede aktiviteter såsom minedrift; eller en anden person, der udfører eller har udført aktiviteter i henhold til en miljøgodkendelse, der forårsager eller sandsynligvis vil forårsage miljøskade.