Briefingdokument: Gennemgang af IMPEL's risikobaserede affaldsinspektionsplan

Hovedtemaer og vigtige idéer:

1. Strategisk og risikobaseret tilgang til affaldsinspektioner: Det centrale tema i rapporten er nødvendigheden af en strategisk, planlagt og risikobaseret tilgang til miljøinspektioner på affaldsbehandlingsanlæg. Dette er drevet af kravene i EU-lovgivningen, især henstilling 331/2001/EF og direktiv 2008/98/EF (affaldsrammedirektivet - WFD) som ændret ved direktiv 2018/851. Rapporten fastslår, at et effektivt og virkningsfuldt inspektionssystem udelukkende kan udspringe af strategisk planlægning. Den definerer referencekonteksten, prioriteterne, målene og de tilgængelige ressourcer." Rapporten definerer en "inspektionsplan med minimumsindhold", der kan tjene som en plan for inspektionsorganer.
2. Overholdelse af EU-lovgivning: Rapporten omhandler direkte de forpligtelser, der er fastsat i EU's miljølovgivning.

• Anbefaling 331/2001/EF: Denne anbefaling fastsætter minimumskriterier for miljøinspektioner og understreger behovet for offentligt tilgængelige inspektionsplaner og periodiske inspektioner. I rapporten står der udtrykkeligt, at planen er udarbejdet "i overensstemmelse med de krav, der er defineret i henstillingen ... som fastlægger minimumskriterier for miljøinspektioner i medlemsstaterne".
• Direktiv 2008/98/EF (vandrammedirektivet): Artikel 34 foreskriver "passende periodiske inspektioner foretaget af de kompetente myndigheder" for virksomheder, der udfører affaldsbehandlingsaktiviteter. Rapporten fremhæver, at dens plan "afviser målet med ovennævnte artikel 34 i WFD, der er uddelegeret til inspektionsorganet."
• Direktiv 2018/851 (om ændring af affaldsdirektivet): Betragtning 17 lægger vægt på at sikre, at affald, der er ophørt med at være affald (End-of-Waste - EoW), er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og prioriterer inspektion af affaldsstrømme, der udgør en højere risiko, innovative genvindingsprocesser og affald, der genvindes til brug i andre medlemsstater. Rapporten indarbejder disse prioriteter i sin risikovurderingsmetode.

1. Integration af inspektionsaktiviteter med planlægning og forebyggelse: Rapporten slår til lyd for en ny tilgang baseret på "integration mellem planlægning af inspektionsaktiviteter, forebyggelsesaktiviteter og bevidstheden om, at et effektivt og virkningsfuldt inspektionssystem udelukkende kan udspringe af strategisk planlægning." Dette indebærer et skift fra reaktive reaktioner til en proaktiv strategi, der har til formål at forebygge miljøovertrædelser.
2. Planlægningscyklussen for miljøinspektioner: Rapporten skitserer en planlægningscyklus i fire trin:

• Planlægning: Udarbejdelse af inspektionsplanen, definition af mål og prioriteter og indsamling af oplysninger. Risikovurdering er afgørende i denne fase for at bestemme inspektionsfrekvensen.
• Udførelse af inspektioner: Gennemførelse af rutinemæssige og ikke-rutinemæssige inspektioner ved hjælp af etablerede værktøjer og procedurer.
• Rapportering: Udarbejdelse af rapporter om inspektionsresultater og lagring af dem i en tilgængelig database.
• Evaluering: Verificering af målopfyldelse ved hjælp af indikatorer og nødvendige justeringer af planen.

1. Risikovurdering som prioriteringsværktøj: Et centralt element i planen er den systematiske miljørisikovurdering, der bruges til at prioritere inspektionsaktiviteter. Rapporten siger: "Et af hovedspørgsmålene i inspektionsplanlægningen er risikovurdering." Det primære mål med risikovurderingen er "at fastsætte hyppigheden af inspektionsorganets besøg på affaldsbehandlingsanlæg." Dette sikrer, at begrænsede ressourcer rettes mod anlæg med de højeste potentielle miljørisici.
2. Den integrerede risikovurderingsmetode (IRAM): Rapporten anvender og tilpasser IRAM-metoden, der er udviklet inden for IMPEL-netværket, til risikovurdering af affaldsgenanvendelsesanlæg. IRAM definerer risiko som en funktion af konsekvensens (effektens) alvorlighed og sandsynligheden.

• Påvirkningskriterier: Disse måler kildens (anlæggets) potentielle påvirkning af receptoren (miljø/menneskers sundhed). Eksempler er anlægstype, dokumentation for hændelser, mængden af tilført affald (farligt og ikke-farligt), grænseoverskridende overførsel af affald, det omgivende miljøs følsomhed, social opfattelse og udledning til miljøet. Rapporten bemærker, at disse kriterier er baseret på de prioriteter, der er defineret i betragtning 17 i direktiv 2018/851.
• Performance (eller sandsynligheds)-kriterier: Disse måler sandsynligheden for, at en påvirkning kan forekomme, og overvejer faktorer som overholdelse af tilladelseskrav, tilstedeværelse af et miljøledelsessystem (EMS) og operatørens holdning.
• Methodology Principles: Inspektionsfrekvensen bestemmes af den højeste score, der er opnået i påvirkningskriterierne, justeret på baggrund af operatørens præstation.

1. Definering af inspektionsfrekvenser baseret på risiko: Resultaterne af risikovurderingen bruges til at inddele anlæg i forskellige risikoklasser (høj, mellem, lav) og bestemme hyppigheden af rutinemæssige inspektioner. Rapporten giver et forslag til definition af frekvenser og foreslår forskellige tilgange til hver risikoklasse (f.eks. inspektioner på stedet hvert 1-3 år for høj risiko, hvert 4-5 år for middel risiko og primært ikke-rutinemæssige for lavrisikofaciliteter, potentielt baseret på spørgeskemaer til selvevaluering).
2. Strategi til fremme af overholdelse: Rapporten foreslår en mangesidet strategi ud over blot inspektioner på stedet, herunder:

.

• Analyse af spørgeskemaer fra operatører.
• Periodisk analyse af selvovervågningsdata og -rapporter.
• Inspektioner på stedet.
• Tekniske møder med operatører.
• Sende spørgeskemaer om selvevaluering til operatørerne.

.

1. Væsentlige miljøproblemer (KEI'er): Rapporten anerkender, at ikke alle miljøproblemer på et affaldsanlæg har samme relevans. Identificering af KEI'er kan hjælpe med at forenkle inspektioner og forbedre effektiviteten ved at fokusere på de mest relevante aspekter. Eksempler på KEI'er, der nævnes, er brandrisiko ved opbevaring af visse affaldstyper, lugt og biologisk forurening fra organisk affald, luftforurening fra forbrænding samt jord- og vandforurening og perkolat fra lossepladser.
2. Operatørernes ansvarlighed: Rapporten understreger vigtigheden af operatørernes ansvarlighed og foreslår, at man bygger videre på god praksis for selvovervågning og rapportering. Operatørerne bør forpligtes til at samarbejde ved at sende regelmæssige spørgeskemaer om selvevaluering og rapporter om overholdelse, helst via online-applikationer. Disse data kan bruges til at opdatere IRAM-beregninger, evaluere miljøpræstationer og fokusere inspektionsindsatsen. Rapporten foreslår også, at man klassificerer operatørens adfærd og overvejer skærpende omstændigheder, når der opdages manglende overholdelse.
3. Målsætninger og mål: Rapporten opstiller både interne målsætninger på kort/mellemlang sigt for inspektionsorganet (f.eks. sikring af rutinemæssige og ikke-rutinemæssige inspektioner, udtagning af prøver, forbedring af inspektørernes færdigheder) og generelle målsætninger på mellemlang/lang sigt (f.eks. mindskelse af affald, der sendes til bortskaffelse, øget overholdelse, færre ulykker). Disse mål er beregnet til at være målbare gennem indikatorer og mål.
4. Performance Monitoring and Plan Review: Rapporten fremhæver vigtigheden af systematisk at overvåge input-, output- og resultatindikatorer hvert år for at vurdere målopfyldelsen og identificere områder, hvor der er behov for forbedringer. Planen skal revideres hvert år.
5. Informationsstyring: Et robust informationsstyringssystem anses for at være nødvendigt for at lagre inspektionsdata, lette kommunikationen med andre organer og offentligheden og spore opfølgende handlinger.
6. Uddannelsesbehov: Rapporten anerkender behovet for løbende uddannelse af miljøinspektører for at sikre ensartethed og udvikling af viden og færdigheder inden for områder som rapportering af overtrædelser, håndhævelse, prøveudtagning, affaldskategorier, end-of-waste og sikkerhedsprotokoller.

Nøglefakta og data:

• Rapporten giver en ramme for en affaldsinspektionsplan, der dækker et specifikt geografisk område og en tidsperiode (f.eks. en region i xxxx år, fra 1/1/20yy til 31/12/20zz).
• Planen dækker "alle affaldsbehandlingsanlæg/specifikke anlæg" i området, hvilket kræver en officiel liste og kortlægning af disse anlæg (bilag I).
• De menneskelige ressourcer, der er til rådighed for inspektionsaktiviteter, skal kvantificeres (dage/måneder/% af tiden).
• Rapporten oplister forskellige instrumentelle ressourcer, der er nødvendige for inspektioner, herunder laboratorier, it-applikationer, prøveudtagningsudstyr, droner, køretøjer og personlige værnemidler.
• IRAM-metoden anvender scoring for både effekt- og præstationskriterier (fra 0 til 5 for effekt og -1 til 1 for præstation). Eksempler på evalueringsskemaer findes i bilag III.
• Bilag II beskriver resultaterne af risikovurderingen og viser fordelingen af anlæg i høj-, mellem- og lavrisikokategorier og den resulterende inspektionsfrekvens (i måneder). Det samlede antal anlæg i hver risikokategori skal kvantificeres.
• De foreslåede inspektionsfrekvenser varierer efter risikoklasse (høj: hvert 1-3 år, middel: hvert 4-5 år, lav: kun ikke-rutinemæssigt, potentielt med selvevaluering hvert tredje år). Årlig selvrapportering foreslås for lavrisikofaciliteter.
• Rapporten foreslår årlige mål for forskellige input-, output- og resultatindikatorer og understreger en faldende tendens for manglende overholdelse, foranstaltninger, der er truffet på grund af manglende overholdelse, ulykker og eksponeringer, og en stigende tendens for anlæg, der er i fuld overensstemmelse med BAT og affaldsgenvindingsprocenter.

I konklusionen giver denne IMPEL-rapport en omfattende ramme for udvikling af en risikobaseret inspektionsplan for affaldsbehandlingsanlæg i Europa. Den understreger det juridiske grundlag for inspektioner, vigtigheden af strategisk planlægning og risikovurdering ved hjælp af IRAM-metoden samt behovet for klare målsætninger, mål, præstationsovervågning og løbende forbedringer. Rapporten har til formål at forbedre effektiviteten af miljøhåndhævelsen i affaldssektoren og fremme overholdelsen af EU's miljølovgivning.