Klassificering af affald på den grønne liste i henhold til forordningen om overførsel af affald
Formålet med de praktiske retningslinjer er at hjælpe de virksomheder og myndigheder, der producerer, forarbejder, transporterer, eksporterer og kontrollerer affald, med at vurdere dette affald korrekt. Vejledningen er således en hjælp til de vurderinger, der skal foretages i forbindelse med klassificering af affald i henhold til affaldstransportforordningen. Indholdet er udtryk for Miljøstyrelsens fortolkning af de bagvedliggende regler og er alene tænkt som en vejledning. I tilfælde af uenighed om fortolkning af reglerne er det domstolene, der træffer afgørelse.
Procedurekrav for overførsel af affald vil ikke blive behandlet i denne publikation. Referencemateriale med retningslinjer for procedurer for import/eksport af affald er tilgængeligt på Miljøstyrelsens hjemmeside. De østrigske retningslinjer for klassificering af affald under den grønne liste har været til stor inspiration for de danske retningslinjer. Mange andre EU-medlemsstater har udarbejdet retningslinjer og detaljerede hjemmesider for forordningen om overførsel af affald, selv om de fleste fokuserer på procedurerne i forbindelse med grænseoverskridende overførsler.
Den engelske oversættelse af denne vejledning blev støttet af IMPEL-netværket.